Arrangementer og begivenheder
-
Her kan du holde øje med aktiviteter på Museum for Papirkunst. Siden bliver løbende opdateret.
-
Når det er Påske betyder det endnu et nyt og unikt Blokhus-æg. Siden 2022 har de imponerende Blokhus-æg været en fast tradition i Destination Blokhus, og i år er ingen undtagelse. Det store kunstneriske påskeæg, skabt efter idé og papirklip af psaligraf Bit Vejle, kan opleves hele påsken ved Mølleplads i Blokhus.
Naturens små helte i fokus
Engang summede haverne af liv, og blomsterne dansede i vinden til lyden af biernes flittige arbejde. Men i dag er stilheden begyndt at snige sig ind. Hvor er de små, travle væsener blevet af?
Årets Blokhus-æg hylder bierne – naturens små, men uundværlige helte. En sværm af bier sværmer livligt rundt om blomsterne, inspireret af børnesangen "Sur, sur, sur, lille bi omkring", og midt i det hele svæver en stolt bidronning omgivet af sine flittige arbejderbier. Bierne er afgørende for naturens balance, og ægget minder os om deres betydning for både blomster, frugt og fremtid.
En tradition der vokser
Siden introduktionen i 2022 har Blokhus-æggene været med til at sprede påskestemning i hele området. Tidligere år har æggene hyldet alt fra påskeharen til demokratiets værdier, og med årets motiv føjes endnu et lag til den kunstneriske fortælling.
Blokhusægget 2025 kan opleves hele påsken ved Møllepladsen (busholdepladsen) i Blokhus, mens de tre foregående æg kan ses ved Spar i Hune, på Blokhus Torv og ved rundkørslen i Hune overfor Museum for Papirkunst.
Et stærkt samarbejde
Blokhusægget er en del af Blokhus Påskefestival og skabes i samarbejde mellem Museum for Papirkunst og Erhvervsforeningen Destination Blokhus.Museum for Papirkunst er det eneste kunstmuseum i Norden, der har papiret som omdrejningspunkt. Oplev kunst i verdensklasse - skabt af papir!
-
- en sanselig workshop i kreativt selskab
Perfekt gave til Mors Dag!
Museum for Papirkunst i Blokhus inviterer i samarbejde med Karina Krøjgaard fra Krøj til en stemningsfuld og inspirerende workshop, hvor papirblomster og kunst går hånd i hånd.
Vi åbner dørene til vores kreative værksted, hvor Karina med sin passion og ekspertise guider dig gennem forskellige teknikker og deler sine bedste tips og tricks.
Under Karinas kyndige vejledning skaber du 2-3 unikke papirblomster, som du naturligvis får med hjem.Dyk ned i en verden af farver og former med det fineste FSC-certificerede italienske crepepapir (180g) – der er masser af smukke nuancer at vælge imellem, så du kan skabe blomster, der passer præcis til din stil.
Museet byder på kaffe og te under hele arrangementet, og i vores hyggelige café kan du købe håndlavede flødeboller og desserttærter, mens du nyder den kreative stemning.
Glæd dig til en dag fyldt med fordybelse, farver og papirpoesi.Pris: kr. 349 pr. deltager, som inkluderer:
Alle materialer
Vejledning af Karina Krøjgaard
Entré til Museum for Papirkunst
Kaffe/teTilmelding: i museumsbutikken eller via webshoppen
https://www.paperartshop.dk/napkin/papirblomst-amp-papirkunst
-
-
I 2025 markerer Museum for Papirkunst 150-året for H.C. Andersens død med en jubilæumsudstilling, der hylder den verdensberømte forfatter. Med støtte fra region Nordjylland, ønsker vi at tilbyde undervisningsforløb til alle 4. klasser i Jammerbugt Kommune i tillæg til undervisningen.
I undervisningsforløbet får eleverne en unik mulighed for at udforske H.C. Andersens verden gennem hans originale papirklip, udstillet i samarbejde med Museum Odense. Projektet fremhæver papirklip som en unik dansk tradition og engagerer alle 4. klasser i en af Danmarks største historiefortællere.
-
-
-
Description text goes here

Paper-Plane Airport
Kom og test dine pilotevner på museets Paper-Plane Airport. Fold dit eget papirfly i Papirværkstedet - vi har alle materialerne klar. Du kan bruge din egen fantasi eller prøve en af de sjove foldeskabeloner - vi har faktisk opskriften på det fly, der holder verdensrekorden.
Følg Go To Gate-skiltet til flyvebanen, hvor du bliver tjekket ind af flyvelederen - husk dit boarding pass fra museet.
Vidste du, at det længst flyvende papirfly er designet af en mand ved navn John Collins, som satte verdensrekord i 2012? Papirflyet blev kastet af den amerikansk fodboldstjerne, Joe Ayoob, og fløj imponerende 69,14 meter inden det landede på grønsværen.
Vi registrerer din flyvning på appen Useeum, så du kan følge med i, hvem der holder dagens rekord.
Eventyrlige papirbåde
Fold eventyrlige papirbåde som i H.C. Andersens eventyr "Den Standhaftige Tinsoldat". I fortællingen om den etbenede tinsoldat, der er ulykkeligt forelsket i en danserinde, finder to drenge tinsoldaten på gaden: "Se du! Der ligger en tinsoldat. Han skal ud at sejle." Og så gjorde de en båd af en avis, satte tinsoldaten midt i den, og nu sejlede han ned af rendestenen," skrev Andersen og sendte den stakkels tinsoldat til søs.
Fold din egen papirbåd ved at bruge origamiteknikken - vi har sjove skabeloner og forskelligt papir, du kan prøve. Du kan søsætte din båd med det samme eller videreudvikle den ved at dekorere den med farvet papir og flag eller skrive ønsker på båden før den sejler ud i verden. Du kan også eksperimentere med elastikmotor, sugerør og pindenavigationsudstyr!
Vidste du, at origami er en antik japansk papirfoldekunst, som oprindeligt stammer fra Kina? Målet med origami er, med et enkelt stykke papir, at skabe en repræsentation af et objekt ved hjælp af geometrisk foldede former og mønstre, uden brug af lim eller skæreredskaber.