Ledige stillinger

Studiepraktik

Museum for Papirkunst tilbyder studierelateret praktik, fx indenfor markedsføring, multimediedesign, grafisk design, butik, formidling, kunst & kulturarbejde, kommunikation eller udstilling. Som studiepraktikant vil du indgå i et lille men velfungerende team, der står for museets udstillinger og events. Du vil få en stor grad ansvar, medbestemmelse og flexibilitet.

Opgaver, studiepraktikken kan indeholde

› Opdatering af hjemmesider
› Opdatering af sociale medier
› Opsætning af online nyhedsbreve
› Produktion af pressemeddelelser, nyheder og artikler
› Design og produktion af flyers, annoncer og plakater
› Organisering og effektuering af events
› Deltagelse i den daglige drift
› Udstillingsproduktion
› Udarbejdelse af formidlingsmateriale og udstillingstekster
› Deltagelse i udstillingsombygninger
› Kommunikative ad hoc-opgaver
› Produktion af infofilm

Vi tager udgangspunkt i dine interesser og tilrettelægger sammen arbejdsopgaverne.

Hvad kræver det af dig?
Du er i gang med en videregående uddannelse, og praktikforløbet indgår som del af uddannelsen. Det er fordel, hvis du har interesse for og viden om samtidskunst, men det er ikke en forudsætning.

Studiepraktik på museet er meget alsidig, og du vil komme til at have ansvar for flere forskellige projekter, som regel samtidig. Vi søger derfor en initiativrig person, der kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret. Du har øje for detaljer, men mister aldrig overblikket og er ikke er bange for også at smøge ærmerne op og hjælpe os med de mange ad hoc opgaver, der også er en del af hverdagen i museet. Du er tillige god til at kommunikere, både skriftligt og mundtligt, og mestrer dansk såvel som engelsk.

Som praktikant kan vi tilbyde dig:

› Ansvar, medbestemmelse, flexibilitet
› En masse erfaring med spændende, studierelaterede opgaver.
› Erfaring indenfor projektstyring, udvikling og events.
› Mulighed for at få den arbejdsrelaterede erfaring, som der er brug for i dit fremtidige arbejdsliv.
› At du bliver en del af et passioneret team.

Praktisk info om ansættelse
og ansøgning 

Ansøgningsfrist: Løbende.
Start:  Løbende.
Periode: Minimum 3 måneder eller efter studieordning.
Løn: Stillingen er ulønnet.

Antal timer:
Der er tale om ca. 30 timer / 4 dage om ugen, men vi tager selvfølgelig hensyn til praktikantens forpligtelser i forhold til studiet fx. projekter og eksaminer.

Ansøgninger:
Ansøgninger til stillingen som praktikant med markedsføring, multimediedesign, grafisk design og udstillingsarbejde som primære arbejdsområder sendes til info@museumforpapirkunst.dk. For spørgsmål angående stillingen kan du ringe på 6012 9492.

———————————

Virksomhedspraktik

Museum for Papirkunst modtager gerne virksomhedspraktikanter.

Send os en ansøgning, kom ind forbi eller ring til os. Vi forventer at du er serviceminded, venlig, mødestabil og flydende i dansk, kompetent i engelsk og gerne tysk. Alle kompetencer er velkomne til at søge, som oftest har vi brug for kompetencer indenfor: grafisk fremstilling; salg og kundeservice; køkken og café; teknik; event-management; rengøring og vedligehold.

Vi modtager løbende praktikanter.

_______

Frivillig

På Museum for Papirkunst har vi et fantastisk hold af frivillige. De er med til at gøre oplevelsen på museet endnu bedre, og vi vil gerne have endnu flere med på holdet.

Vi har brug for frivillige hænder til:

  • Museumsbutik og café

  • I billetindgang

  • Vejledning af vores gæster, så vi er sikre på, at de får en fantastisk oplevelse

  • I papirværkstedet til hjælp og vejledning af kreative opgaver

  • Opsætning og nedtagning af udstillinger

  • Vedligeholdelse af udendørsområder og Paper Plane Airport

  • Hjælp ved ferniseringer og andre arrangementer

Hvornår

I sommermåneder, efterårs- og vinterferie samt påskeferie har vi altid ekstra mange gæster. Her har vi typisk brug fra hjælp fra kl. 11 - 15. Herudover er det typisk i weekender vi har brug for en hånd kl. 11 - 15.

Når vi sætter nye udstillinger op - her har vi brug for intensiv hjælp i nogle dage, mens vi nedtager og opsætter udstillinger.

Vi gør os umage for at give vores gæster en enestående oplevelse - ro og venlighed er nogle af de værdier, vi sætter højt. Det kan mærkes i vores hverdag. Som frivillig inviteres du med til vores julefrokost, sommerudflugt og har naturligvis adgang til museets ferniseringer, udstillinger, koncerter og arrangementer.

Er du interesseret i at blive frivillig, så kontakt os på tlf. 6012 9492 eller skriv til info@museumforpapirkunst.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!