Tilbage til Alle begivenheder
Workshoppen har fokus på eksperimenterende trykmetoder og giver deltagerne lov til at være i en kreativ og undersøgende proces fremfor at producere et færdigt resultat.
I løbet af workshoppen, vil I komme igennem små øvelser, hvor I arbejder intuitivt med metoder og afprøvninger indenfor tryk. Metoderne kan I arbejde videre med derhjemme uden at skulle investere i dyre materialer - fx overførsel af maling til papiret med tape eller løg.
Til sidst i workshoppen arbejder vi med metoden dekonstruktion/konstruktion, hvor vi skaber nye værker ud af de foregående afprøvninger.
Workshoppen kræver tilmelding. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til info@museumforpapirkunst.dk eller ringe på tlf: 60129492.